Hvad er Aktiv-Helse-metoden til rygeafvænning?
- Hjælp til selvhjælp!
- 1 års livline!
- Øre-akupunktur med laser til at påvirke nikotintrangen, abstinenssymptomer og humøret!
- Mentaltræning!
- Kosttilskud inkl. vejledning mht. livsstilen!
Mange behandlere både i Danmark og i udlandet har stor succes med laser-øre-akupunktur. Aktiv Helse-metoden tager hensyn til både de fysiske og de psykiske problemer, som er forbundet med rygestop. Der bruges således også megen tid på den mentale del. Der arbejdes med samtale-ark, der eksempelvis berører emner som:
- Fordele og ulemper ved rygning og rygestop
- Risikosituationer
- Hvad kan sættes i stedet for cigaretterne?
- Hvordan lærer man at tænke som ”ikke-ryger”?
- og meget mere
Hvem kan få gavn af Aktiv-helsemetoden?
Måske er det første gang, at du beslutter dig for at stoppe, eller du har mange mislykkede rygestopforsøg bag dig. Én ting er vigtigt: DU SKAL VÆRE MOTIVERET. Aktiv- helsemetoden er hjælp til selvhjælp. Når du har besluttet dig for rygestop, støtter jeg dig i processen. Vi lægger i fællesskab en handlingsplan og laver en rygestop-kontrakt.
Er du parat ?
Før vi mødes, kan du afhente materiale - eller jeg sender til dig (post eller e-mail), som kan hjælpe dig til en afklaring. Det er vigtigt, at du er det rette sted i beslutningen for at få et udbytte af Aktiv-helsemetoden. Jeg kan hjælpe dig med at stoppe, men jeg kan ikke gøre det for dig.
Hvad er laser-øre-akupunktur?
Bestemte punkter i øret behandles med laser. Dette er fuldstændig ufarligt, smertefrit og uden bivirkninger. Denne behandling gør det lettere for dig at undvære smøgerne fysisk, den fjerner abstinenserne og mindsker nikotintrangen. Desuden påvirkes humøret i positiv retning.
For langt de fleste er en enkelt behandling nok. Du er dog velkommen til at få gentaget behandlingen ca. 1 uge efter første behandling.
Hvad er Mentaltræning?
Rygning er mange gange en refleks, og denne refleks skal udryddes. Du vil vha. Aktiv-helsemetoden få redskaber til at undvære smøgerne mentalt. Der tages udgangspunkt i din selvmotivation og arbejdes hen imod at øge troen på dig selv.
Hvad er 1 års livline?
Du kan kontakte mig i det første år efter rygestopbehandlingen i form af telefonopkald af ca. 5 minutters varighed. Du har ret til at kontakte mig i alt 10 gange. Erfaringsmæssigt er behovet størst i de første 5-8 uger. Jeg vil telefonisk kontakte dig 1 gang pr. måned.
Hvorfor indtage kosttilskud?
Mange personer får forskellige fysiske gener i det første ½ år efter et rygestop. Her er det vigtigt at styrke kroppen bl.a. via motion samt indtage værdifulde næringsstoffer. Jeg har god erfaring med at supplere den daglige kost med et kosttilskud. Her kan original Aloe Vera drik være et velegnet middel.
|